Kæden har nemlig besluttet kun at køre to forskellige typer butikker, nemlig Spar og Euro-Spar, mod det nuværende Kwik-Spar, Spar, Super-Spar og Euro-Spar. Det skriver Skive Folkeblad.
Dog vil navneændringerne næppe betyde meget for den enkelte kunde, for leverandørerne forbliver de samme, men målet er at hjælpe de små butikker. De lider nemlig under den liberaliserede lukkelov, som især har gavnet de store supermarkeder.